Eskapisterne er tilbage efter 2 måneders sommerpause. Ubådsdrama, truende Koreakrig og Kongen er en nar! Det hele skal selvfølgelig vendes før vi kan tale om denne uges spil; The Sexy Brutale fra Tequila Works. Et Puzzle adventure der kræver skarpe hjerner. Måske mere end Eskapisterne er i stand til at kunne mønstre. Ikke kun derfor har vi bragt endnu en vært i spil. Christian Juliussen debuterer og vil være fast mand på holdet i fremtiden. Bo har travlt med arbejde, hvilket betyder at Storm P også stadig er på sommerferie.