Men det kunne være rart hvis I udtalte jer lidt mere som om I havde sat jer ind i tingene… eller blot analyserede lidt mere på tingene.
Ved Stadia tænker I alt for småt. Det er ikke en konkurrent til de normale spil-abonnement-systemer.
I overser her er at platformens primære fordel er at DE FREMTIDIGE spil, som udvikles kun til denne platform, kan køre ET sted. Dvs. man skal ikke synkronisere en masse spilleres pc’ere. Google kan f.eks. lave et 1000-player Battlefield…. og alle vil se det samme øjebliksbillede, rendered af EN og samme server.
Kort sagt forskelle i lag minimeres, og antallet af spillere kan være så højt som nu server hardwaren kan trække.
At de lige nu smider nogle normale pc-spil ind på platformen er irrelevant, og naturligvis, som I selv er inde på, ret ligegyldigt.
Inden for VR er I også lidt skævt på den:
Der kræves en infinite-walking-dippedut.
I påpeger at teleportation er tåbeligt og ødelægger immersion. Hvordan tror I vi endte med at “styre øjene med musen” og fødderne med WASD ?
Det føltes lige så tåbeligt i 1995 da de første FPS’er kom frem. Men nu 25 år senere… der er det bare noget man gør helt naturligt.
Der er allerede flere VR-spil hvor man efter få minutter slet ikke tænker over at man teleporter rundt.
Men det er klart at genren har en del nyt, hvor man lige skal lære “best practice”….
VRs død i 90erne.
Desuden blev faldt VRbølgen i 90’erne ikke til jorden pga. at folk ikke gad det. Det var fordi teknologien slet ikke var klar til det.
Vi skulle lige alle sammen have mobiltelefoner, så divs. sensorer, og mini-skærme blev billige.
Inside out er ikke et step opad.
Man kommer aldrig ud over at tracking via towers vil være langt bedre end “inside out”, for inside out kan ikke se dine hænder bag ryggen f.eks.
Og fremtiden bliver da klart nogle towers med kameraer, så man slet ikke behøver en controller i hånden… og samtidig får full body tracking.
Nå, det var lige de tåkrummende ting jeg kom i tanke om mens jeg hørte jeres ellers glimrende podcast.
Tak for en spændende og hyggelig podcast.
Men det kunne være rart hvis I udtalte jer lidt mere som om I havde sat jer ind i tingene… eller blot analyserede lidt mere på tingene.
Ved Stadia tænker I alt for småt. Det er ikke en konkurrent til de normale spil-abonnement-systemer.
I overser her er at platformens primære fordel er at DE FREMTIDIGE spil, som udvikles kun til denne platform, kan køre ET sted. Dvs. man skal ikke synkronisere en masse spilleres pc’ere. Google kan f.eks. lave et 1000-player Battlefield…. og alle vil se det samme øjebliksbillede, rendered af EN og samme server.
Kort sagt forskelle i lag minimeres, og antallet af spillere kan være så højt som nu server hardwaren kan trække.
At de lige nu smider nogle normale pc-spil ind på platformen er irrelevant, og naturligvis, som I selv er inde på, ret ligegyldigt.
Inden for VR er I også lidt skævt på den:
Der kræves en infinite-walking-dippedut.
I påpeger at teleportation er tåbeligt og ødelægger immersion. Hvordan tror I vi endte med at “styre øjene med musen” og fødderne med WASD ?
Det føltes lige så tåbeligt i 1995 da de første FPS’er kom frem. Men nu 25 år senere… der er det bare noget man gør helt naturligt.
Der er allerede flere VR-spil hvor man efter få minutter slet ikke tænker over at man teleporter rundt.
Men det er klart at genren har en del nyt, hvor man lige skal lære “best practice”….
VRs død i 90erne.
Desuden blev faldt VRbølgen i 90’erne ikke til jorden pga. at folk ikke gad det. Det var fordi teknologien slet ikke var klar til det.
Vi skulle lige alle sammen have mobiltelefoner, så divs. sensorer, og mini-skærme blev billige.
Inside out er ikke et step opad.
Man kommer aldrig ud over at tracking via towers vil være langt bedre end “inside out”, for inside out kan ikke se dine hænder bag ryggen f.eks.
Og fremtiden bliver da klart nogle towers med kameraer, så man slet ikke behøver en controller i hånden… og samtidig får full body tracking.
Nå, det var lige de tåkrummende ting jeg kom i tanke om mens jeg hørte jeres ellers glimrende podcast.