Sony’s State of Play, med deres kommende spil er med til at lægge titel til denne uges podcast, hvor særligt et spil får os helt op og ringe. Det er et mechwarrior spil med noget der lyder som 90er eurodance fra Ibiza. Men det helt store samtaleemne for os denne uge er igen, den gamle ring. Spillet fører os tilbage til en mere uskyldig tid, hvor man i snak med venner snakkede om hvordan man kom videre og delte tips og tricks. Casper kæmper med at passe forpligtelserne som far, og dør konstant i det da der ikke er nogen pause-knap i spillet. Julle sætter stadigvæk vores gennemførelsesprocent chance til 0, også på trods af at Thomsen har investeret 2500 kr i spillet. Vi har spillet Crossfire X fra Remedy, som er gratis på Xbox Game Pass, og selv når det er gratis vil du have pengene tilbage. Der gemmer sig også en Star Trek nyhed og en Star Trek anbefaling, så der er masser af godter i posen.
Vi har spillet Crossfire X, og spillet videre på Elden Ring.